Toya er resultatet af, at hendes storebror, vores højtelskede Chevak, døde, samt en hurtig, pludselig indskylelse... da Chevak døde, skulle jeg aldrig, ALDRIG NOGENSINDE, eje en berner. Chevak var hunden i mit liv og han tog min kærlighed til bernere med sig i graven - det var så åbenlyst umuligt for mig, at jeg kunne komme til, bare tilnærmelsesvis, at elske en berner som jeg elskede Chevak - derfor aldrig berner mere... troede jeg ihvertfald!

En golden retriver blev indkøbt til mig som trøst og afledning fra alt det sørgelige, og hun var da bare sød, dejlig og lækker - mindede ikke det mindste om Chevak, og jeg kunne se på hende uden at blive mindet om ham - "desværre" forelskede Allie og min mand sig i hinanden og hun blev hurtigt hans hund - han gik til træning, han gik ture, han lærte hende øvelser, hun lå ved ham i sofaen... ja se, det var jo ikke den store trøst for mig, at se dem hygge sig sammen! 

Ude i periferien hørte jeg jo så følgende: Chevaks søde opdrætter, Ina Olsen fra kennel Tertzo, havde brugt Chevaks far på 2 af sine tæver, og de lå nu med tilsammen 20 hvalpe, hvor de 11 var tæver... det begyndte jo at rumstere i baghovedet, for man skal jo være rimeligt hurtigt ude, da mange bernerhvalpe er solgt allerede inden de bliver født... Vi tænkte faktisk ikke længe - en dags tid og så fik jeg ellers ringet - heldigvis var der en lille pige til os, og jeg kunne begynde at glæde mig.

Da hvalpene var ca. 3 uger gamle skulle jeg til sjælland og blev tilbudt en seng hos Ina - midt mellem hvalpene! Faktisk har jeg minder om Toya allerede her fra første møde - hun har nemlig en lille brun tå på den ene forpote, så hun kunne genkendes helt tydeligt:

Her ses den mørke tå helt tydeligt...

Hos Ina fortæller man jo om man vil udstille, avle eller bare nyde vidunderet hjemme, og så prøver man jo, at finde frem til den helt rigtige hvalp, og der var jo nok at vælge imellem. Det var bare sådan med Toya, at hun var så let at finde i kuldet, hun var bare hele tiden i nærheden, stille og rolig, opmærksom og superskøn. Det er også mit første minde med Chevak - en´ der er i din nærhed!

Så det blev altså Toya der valgte mig! Den dejlige følelse af genkendelse jeg fik, når jeg kiggede ned blandt 10 hvalpe, og jeg hver gang så Toya kigge lige op på mig, så Toya´s helt specielle øjne, hendes helt specielle logren, det søde forventningsfulde udtryk i hendes øjne og ansigt - det var det der gjorde at Toya skulle med os hjem...:o)

Jeg var bange for at få en ny berner, for der var ALDRIG nogen der skulle komme i nærheden af Chevaks plads - han skulle æres og huskes og elskes! 

Bl.a er Toya´s navn valgt i Chevaks ånd - Toya hedder jo på stambogen Tertzo´s Touche´ - Che som i Chevak - grunden til at hun ikke hedder Touche´ i daglig tale er, at vores piger ikke kan udtale det...

Toya har ikke taget Chevaks plads, - hun er lige så stille ved at lave sin helt egen specielle plads i mit hjerte - jeg frygtede, at hun ville minde mig om Chevak, og det viser sig at Toya faktisk minder rigtig meget om Chevak, men heldigvis er det en glæde, og hver dag ryger der lige et lille smil til himmels, fordi jeg bliver mindet om alt det gode vi fik med Chevak.

Chevak blev købt med en masse ambitioner i bagagen - han skulle det hele, vinde det hele, blive den største! (Han opfyldte alle ambitioner, han var den smukkeste til det sidste...)

Den eneste ambition vi har for Toya er at hun bliver gammel... den kunne Chevak desværre ikke opfylde :o(